I Danmark er der en lang række nødhjælpsorganisationer, der hver dag arbejder på at gøre en forskel for udsatte mennesker – rundt omkring i verdens brændpunkter og herhjemme, hvor der er også er mennesker med behov for hjælp.

Det kræver mange penge at gøre en forskel – både herhjemme og ikke mindst ude i verden. Derfor handler en stor del af nødhjælpsorganisationernes arbejde også om at samle penge ind, så der er råd til at gøre noget.

En stor del af deres indtægter kommer fra staten, men derudover er de også afhængige af medlemskontingenter, frivillige bidrag fra privatpersoner, virksomheder og fonde samt det frivillige arbejde, som de mange frivillige i organisationerne yder.

Når organisationerne skal samle penge ind, for eksempel i forbindelse med landsindsamlinger, er det nødvendigt, at folk overhovedet er klar over, at organisationen eksisterer, hvad den laver osv. Men det er dyrt at reklamere, så derfor benytter mange nødhjælpsorganisationer sig af muligheden for at få en kendt person til at støtte organisationen og måske et konkret nødhjælpsprojekt. De kendte personer fungerer som ambassadører for organisationen og øger dermed organisationens synlighed. Det kan have en stor effekt – og for de kendte personer er det en enkel måde at yde en indsats på.

Kronprins Frederik har for eksempel som protektor for Red Barnet flere gange været med ude i verden for at sætte fokus på projekterne, han har blandt andet været i Bangladesh for at besøge børnearbejdere. Skuespillerne Kirsten Lehfeldt og Nicholas Bro er ambassadører for Folkekirkens Nødhjælp, hvor de opfordrer til at give velgørenhedsgaver. Og sådan kunne der nævnes en lang række af kendte personer, både danske og udenlandske, der går ind i nødhjælpsprojekter og fungerer som ambassadører.

Post Author: RealityLife

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may also like

Ham realitystjernerne går til

Det er ingen hemmelighed, at realitystjerner kommer lidt omkring i

Yoga for gravide

Er man som kvinde kommet i lykkelige omstændigheder og venter

Takket være den rigtige påklædning

Heldigvis for flyverdragten. Det er konklusionen efter en rigtig grim